Egernsund kirkegård ligger smukt placeret med udsigt over Flensborg Fjord ca. 500 meter fra Egernsund Kirke.

Kirkegården blev indviet i 1962 efter tegninger og ideer fra havearkitekt L.P. Junggreen.

På kirkegården er der ikke, som på de fleste andre kirkegårde, 25 års gravfred, men her er der 30 år, pga. jordens store indhold af ler.